HVORFOR TRÆNE KARATE

Karate er først og fremmest træningen i at opnå balancen mellem krop og sind.

Karate er derudover et effektivt selvforsvarssystem og krigskunst udviklet i østen.
Kroppen optrænes gennem systematisk og disciplineret træning dagligt, og omdannes til forsvars og angrebsteknikker.

En karateudøver udvikler kroppens muskelstyrke, smidighed, fleksibilitet, balance, koordination, timing og åndedræt. Mentalt udvikler man styrke i kraft af et åbent sind med stor koncentration.

Man opnår en indre ro og harmoni. Karate har dybe rødder i bushido.

Karatens traditioner og filosofi handler om at have et fredeligt, respektfuldt og ydmygt sind.

Det er ikke tilladt at skade sin modstander under træning.

Alle teknikker skal udføres med forsvarligt KARATE-DO

Funakoshi sensei, grundlæggeren af Shotokan Karate, påpegede gang på gang at Karatetræningens første og fornemste mål er at kultivere et godt sind; en ydmyghedens ånd.

Det er kun muligt at blive en sand elev af Karate-Do, hvis man søger både den mentale og fysiske side.

Essensen i Karate er ”Kime”. Kime betyder et eksplosivt angreb på målet med den rigtige teknik og med maksimal kraft på den kortest mulige tid.

For længe siden brugte man udtrykket ”Ikken Hissatsu”, der betyder at ”dræbe med ét eneste slag”.

At tro at det betyder at formålet er at dræbe, er både forkert og farligt.

Man bør huske at de gamle dages Karate-Ka`er trænede deres Kime hver eneste dag med indædt alvor ved at træne på deres Makiwara.

Karate-Do er Karatens rigtige brug, udført med den rette forståelse.

Den der oprigtigt træner i denne Do og virkelig forstår Karate-Do bliver aldrig nemt trukket ind i en kamp.

“At vinde hundrede sejre i hundrede slag er ikke den største færdighed.
At besejre fjenden, uden at kæmpe,er den største færdighed”…

Hvidkildevej 64,
2400 København NV

Se mere på vores
Facebook side

Hvidkildevej 64,
2400 København NV

Se mere på vores
Facebook side