BØRN OG KAMPSPORT

Når forældre melder deres barn ind i en kampsportsklub, har de ofte store forventninger til det, og barnets forventninger er ofte endnu større. I dette indlæg vil jeg prøve at se ”Kampsport” som en positivt og brugbar træning til at opnå fordele i ting som: diciplin, respekt, selvtillid og selvforsvar, forbilleder og vejledning.

Hvis der er nogen aktivitet der kan forandre et barns liv, så er det netop kampsport. Jeg kommer her med nogle synspunkter på det meget følelsesladede emne ”kampsport for børn” og hvorfor kampsport kan vise sig at være den bedste investering, som forældre kan foretage for deres barn.

Alsidig træning

Mennesker i alle aldre har brug for en form for fysisk træning, og børn er ingen undtagelse, specielt ikke i dag hvor fokus er rettet mod de mange tykke børn som ikke dyrker nogen form for idræt overhovedet. DGI havde i 2005 udviklet et projekt som hed ”Børn i bevægelse” netop for at starte op med en form for aktivitet på et så tidligt stadie som muligt. Her var Shinken`s instruktører også tilmeldt.

Der er få idrætsgrene, som kan måle sig med kampsport, når det gælder alsidighed. Kampsport er ligestillet med ballet, når det gælder de krav, der stilles til motorisk koordination. Både den øvre og nedre kropshalvdel skal udføre indviklede og kringlede koordinerede bevægelser. Man træner kondition, smidighed, styrke og kropskontrol.

I en engelsk undersøgelse kom kampsport ind på en tredieplads over sportsgrene, som giver den mest alsidige træning. Nummer et på listen var ballet, og nr. to var gymnastik.

Den fysiske træning gavner også barnet på et mentalt niveau. God fysisk træning forbedrer koncentrationen, hvilket er livsvigtigt for at følge med i og forstå alle de ting som de møder i og udenfor træningssalen. Her tænker jeg på skole og den idræt som tilbydes her.Det er altså den fysiske træning og koncentration som hjælper børn og unge til at overvinde en dårlig koncentrationsevne i de første skoleår.

Eftersom børn endnu er i udvikling, kan alt for anstrengende øvelser føre til permanente skader. Derfor bør børneholdet, når det gælder hårdhed, være den mindst anstrengende, voksne den hårdeste og mest krævende, og ungdommen et sted midt imellem.

Kammerater og fællestræning

Et andet område er, at barnets personlighed og identitet udvikles. Drenge bliver mænd og piger bliver kvinder. Dette medfører, at drenge måler deres styrke med hinanden og driller og generer pigerne. Kampsporten bidrager til at udjævne de skel, ved at lade drenge og piger træne sammen under de samme rammer.

I træningen kan pigerne lære styrke af drengene, og drengene kan afgjort forbedre deres teknikker gennem afslapning og finesse, til sammen har de en perfekt teknik! At begge køn træner sammen er et skridt i den rigtige retning, når det gælder ligestilling.

Stævner

Når en elev stiller op til et mesterskab de første gange, er det ikke resultatet som er det vigtigste, men følelsen af at være en del af et team og opmuntre og støtte kammeraterne. Den individuelle kamp på måtten, kan de første par gange være: ”At have mod nok til at gå ind på arealet med publikum -og kammeraternes forventning om et godt resultat”. I sportskarate præsterer alle udfra deres eget højeste niveau og bedømmes efter deres personlige udvikling og således vil hvert barn føle sig dygtig og stolt når det opnår et godt resultat eller en ny bæltefarve. Eleverne udvikler endda en særlig hengivenhed overfor den enkelte idrætsgren, hvilket forøges af den mystik, som omgiver kampsport. Hvide dragter, forskelligtfarvede bælter, hilseceremonier og mystiske termer, bidrager til barnets følelse af at være unik og en del af noget ud over det sædvanlige.

Graduering og målrettethed

Forældre mærker hurtigt, at kampsporten fremmer og øger præstationsevnen og motivationen. Eleverne træner for at forbedre deres færdigheder efter bedste evne. Forældre vil opleve børn i 7-8 års alderen, som har lært sig masser af bevægelser og udtryk udenad.

Kampsport præges af tydlige stadier af udviklingsforløb, som ikke findes i så mange andre fritidsinteresser (gradueringssystemet med de forskelligfarvede bælter for hvert trin på gradueringsstigen) Til forskel fra fodbold og anden holdsport, kan denne præstation udelukkende nås på et personligt plan.

Hvert barn ser resultatet af sine egne anstrengelser og indsats, den er hverken udvandet eller blæst op af holdpræstationen. En kædereaktion sættes igang, så den unge elev udvikler sig og lærer, at det de kan astedkomme og præstere med kroppen, også kan relateres til deres sind, tanker og følelser i og udenfor træningslokalet. De lærer at sætte sig mål i skolen og indser, at jo mere de studerer, jo bedre bliver de.

En ”sortbælte” er ikke andet end en ”hvidbælte”, der aldrig gav op. Med instruktører der formidler budskabet at om at ”en vinder giver aldrig op, og den der giver op, vinder aldrig” gør, at vi som børneinstruktører, ikke blot gør barnet en tjeneste, men også forældre, skole og samfund.

Stresshåndtering

Hemmingway sagde ”Mod er elegance under stress”. Kampsport lærer én en sådan elegance. Formlen er enkel; tilfør en smule stress, lær eleverne at håndtere den og læg siden lidt mere til.

En nybegynders første ”tapperhedsprøve” er partræningen. De nye elever parres to og to, den ene øver selvbeherskelse, mens den anden øver teknikker (naturligvis fra sikker afstand). De fleste er usikre i begyndelsen; de flytter sig for hvert kiai, blinker eller undviger for hver teknik. Ugerne går, og de lærer at møde lignenede situationer roligt og ufortyrret. Hjerteslaget er normalt, blikket fikseret på modstanderen og de står stille. Foruden træningsmetoderne kan gradueringssystemet også være en hjælp til at håndtere stress.

For at få en ny bæltfarve må man først gennemgå en formel test, en sidegevinst af dette er, at eleverne lærer at præstere foran dommere og publikum. Dette har eleverne gavn af både i skolen og senere i livet ved præsentationer, når de skal tale overfor en gruppe og ved interviews. Diciplin, koncentration og selvforsvar er mange gange grunden til at forældre overvejer at lade deres børn starte til kampsport. Barnet derimod vil som oftest begynde, fordi dets opfattelse er, at kampsport er præcis lige så vildt, som de helte de ser på TV eller i computerspil. Javist, kampsport kan styrke de idealer som læres i hjemmet. Det kan endda påvirke deres skolearbejde, give dem en øget opmærksomhed og et bedre selvværd.

Det er måske ikke lige så vildt som på film, men det plejer at virke alligevel. Vigtigst af alt er dog, at kampsporten har en fantastisk mulighed for at opfylde de krav, som stilles til børne- og ungdomsidræt. Dvs. principper om leg og alsidighed, at skabe kontakter mellem mennesker i et kammeratligt og trygt miljø, opbyggning af fællesskab og desuden tage hensyn til fysiske og psykiske forudsætninger. Idag er forældre selektive når de vælger en klub. Lige gyldigt hvilken andre tjenester der tilbyes, så vælger man altid god service. Derfor er det ikke kun for barnets skyld, at vi skal have et godt børnearbejde, men også for vores egen skyld som klubansvarlig.

Godt arbejde giver flere kunder, flere kunder betyder bedre økonomi og bedre økonomi giver mulighed for udvikling, gennem bedre facilliteter.

“It is not important to be better than someone else, but to be better than yesterday.”
– Jigoro Kano